Blodprocent, hæmoglobinprocent, tidligere anvendt betegnelse for koncentrationen af hæmoglobin i blodet. Siden 1970'erne har man opgivet denne koncentration i absolutte værdier, fx millimol pr. liter (mmol/l), mens man tidligere angav måleresultatet som en procentværdi af en vedtagen standard. En blodprocent på 100 kunne således umiddelbart regnes for normal, mens lave værdier (under 75%) tydede på blodmangel, anæmi. En hæmoglobinkoncentration på 9 mmol/l svarer til en blodprocent på 100.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.