Føleorganer, organer, der registrerer trykpåvirkninger. Hos insekter, krebsdyr og andre leddyr består føleorganerne af passivt bevægelige hår, som indeholder forlængelser af dybereliggende sanseceller; de er særlig talrige på følehorn, mundlemmer og ben. Andre hvirvelløse dyr kan i huden have overfladisk beliggende sanseceller, der selv er udstyret med stifter eller håragtige forlængelser.

Hos hvirveldyrene er følesansen enten knyttet til frie nerveender i overhuden eller til forskellige slags følelegemer, der oftest er anbragt i læderhuden. Andre føleorganer er placeret inde i muskler, sener eller ledovergange og registrerer de med muskelbevægelserne forbundne trykændringer. Et følelegeme består enten af tætliggende føleceller med et mellemliggende nervenet, alt omgivet af en tynd bindevævshinde, eller danner ellipsoideformede småorganer, hvori flere koncentriske, væskeadskilte lag af bindevæv omgiver et centralt nervenet. Tætheden af føleorganer er størst på de legemsdele, der oftest kommer i berøring med omgivende genstande; hos mennesket ligger sådanne trykpunkter tættest på tungespids og fingerspidser, mens afstanden mellem dem er størst på ryggen. Trynen hos fx muldvarp og svin samt næbspidsen hos mange fugle er særlig rige på føleorganer. En speciel form for føleorganer sidder ved basis af de lange og meget bevægelige varbørster, knurhår, som forekommer på mundomgivelserne, over øjnene og undertiden på ryggen hos mange pattedyr.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig