| Læs også |
|---|
| • hypotalamus • TRH • CRH Fundet ved søgning på hypothalamus |
| Til forsiden |
© SDE
Hypothalamus. Mediansnit af menneskehjerne med pandelappen tv.
hypothalamus, (af hypo- og gr. thalamos 'kammer'), den nederste del af mellemhjernen, hvorfra hypofysestilken udgår, se hypofyse. Området består af en række kerner, som er centre for den overordnede styring af det autonome nervesystem (fx i forbindelse med regulering af blodtryk, kropstemperatur, appetit og tørst). Desuden rummer hypothalamus hormondannende nerveceller. Nogle af hormonerne transporteres gennem nervecellernes udløbere til hypofysens baglap, mens andre regulerer hypofysens forlap ved at frigøres til specielle blodkar, der har forbindelse til denne.
| Fil | Tilføjet af | |
|---|---|---|
| [+] 351366.801.svg (225.82 kB) Hypothalamus. Mediansnit af menneskehjerne med pandelappen tv. | Admin 05/02/2009 |
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2012 - Powered by MindTouch Deki