Katabolisme er nedbrydning af komplekse stoffer til simplere under en celles stofskifte (metabolisme). Begrebet er komplementært til anabolisme.

Faktaboks

Etymologi

af nylatin catabolismus, af kata- og afledning af ballein 'sætte, anbringe, bevæge' og -isme

Ved mange sygdomme foregår der en katabolisme, som medfører vævstab, fx af muskelvæv, hvis proteiner nedbrydes til aminosyrer, der i leveren omsættes til glukose, som under energiudvikling forbrændes. Denne katabolisme, som er den vigtigste årsag til vægttab under sygdom, stimuleres af binyrebarkhormonet glukokortikoid og af det sukkerregulerende hormon glukagon. De cytokiner, som dannes under sygdomsprocessen, har også en katabolisk virkning. I rekonvalescensperioden efter en sygdom bliver cellestofskiftet anabolisk.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig