Lymfe, farveløs væske, som dannes i vævene ved udsivning fra blodkapillærerne — her kaldet vævsvæske — og som transporteres til blodet i lymfekar, se lymfesystem.

Faktaboks

Etymologi
Ordet lymfe kommer af græsk lympha 'klart vand'.

Vævsvæsken og lymfens sammensætning er stort set ens, og elektrolytindholdet svarer til blodets. Der er mindre protein i vævsvæsken end i blodet og specielt færre højmolekylære proteiner. I mange organer produceres dog proteiner, som transporteres væk med lymfen. Leverlymfen er specielt proteinrig. Lymfen fra tarmen indeholder store mængder fedt efter måltider, hvilket giver denne lymfe en mælkehvid farve. Fedtet findes som chylomikroner, dvs. 0,1-0,5 μm store fedtblærer. De består mest af triglycerider med mindre mængder fosfolipider, kolesterol og protein.

I mennesket produceres 1-2 l lymfe i døgnet. Langt det meste lymfe løber til blodet via mælkebrystgangen, og denne lymfe indeholder også størstedelen af lymfens protein og fedt. 90% af lymfen kommer fra lever og tarm, som bidrager ligeligt. Den sparsomme lymfe fra musklerne øges i mængde ved muskelarbejde.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig