Peak flow er måling af den maksimale hastighed, som luften kan pustes ud af lungerne med ved en kraftig udånding, efter en fuldstændig indånding. Ved obstruktive luftvejssygdomme som astma og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) er peak flow-værdien lavere end normalt. Ved astma kan peak flow-værdierne være normale, og målingen kan derfor bruges til at diagnosticere og kontrollere sygdomsforløbet, især ved astma.

Faktaboks

Etymologi
forkortelse for engelsk peak expiratory flow
Også kendt som

PEF-måling

Målingen af peak flow kan udføres med et enkelt og billigt apparat (peak flow-måler), som patienten kan have hjemme eller på arbejdspladsen for at foretage målinger i hverdagen. Ved at patienten foretager en måling af peak flow to til fire gange dagligt, kan der skabes et godt indtryk af sygdommens variabilitet og sværhedsgrad.

Målingerne kan også udføres i forbindelse med specielle situationer, som patienten mistænker kan føre til vejrtrækningsproblemer. Det kan fx være fysiske anstrengelser og eksponering for støv og gasser. Peak flow-målinger bruges også til at vurdere effekten af de lægemidler, som patienten er sat i behandling med, især ved astma, og ved kombination af astma og KOL, mens det ikke giver mening ved KOL alene. Stigende peak flow-målinger, er tegn på stigende astmakontrol.

Læs mere på lex.dk

  • lungefunktionsundersøgelse
  • luftvejene
  • KOL
  • astma

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig