førstehjælp

© Dansk Røde Kors/Uffe Kirk

Førstehjælp. Fjernelse af fremmedlegeme i luftvejen sker, ved at hjælperen står bag den kvalte og anbringer sin knyttede højre hånd med tommelfingeren indad lige over navlen. Venstre hånd fatter omkring den knyttede hånd, og der gives nogle kraftige stød indad og opad, indtil fremmedlegemet kommer ud.

førstehjælp, hurtig indsat hjælp til en tilskadekommen eller akut syg person, før en endelig professionel behandling kan gives. Førstehjælpen ydes ofte uden hjælpemidler af en person uden lægeuddannelse, fx en samarit, for at redde liv eller for at forhindre, at skaden eller sygdommen forværres. Indtil 1947 brugtes betegnelsen nødhjælp.

Ved ulykkestilfælde er førstehjælpens fire hovedpunkter: 1) Stands ulykken og forebyg følgeulykker ved fx at advare den øvrige trafik, før der ydes hjælp ved en færdselsulykke. 2) Giv livreddende førstehjælp ved at sikre tilstrækkelig vejrtrækning og blodcirkulation. 3) Tilkald hjælp ved at melde ulykken til alarmcentralen over telefonen eller ved brug af alarmtelefon anbragt for hver 2 km på motorveje. 4) Giv almindelig førstehjælp, dvs. beskyt mod vejrliget, tildæk læsioner, tal beroligende med de tilskadekomne, mens der ventes på ambulance. Så snart ulykken er standset, skal det afklares, om den eller de tilskadekomne er i direkte livsfare. Er dette tilfældet, skal den livreddende førstehjælp straks påbegyndes for at medvirke til, at den tilskadekomne så vidt muligt holdes i live, indtil den professionelle hjælp kan opnås.

© Dansk Røde Kors/Uffe Kirk

Førstehjælp. Da en bevidstløs person ikke kan give oplysninger, må førstehjælperen gå trinvis frem for at vælge netop den førstehjælp, der er brug for. Ved at følge trinene vil det højst tage 30 sekunder at nå frem til at give hjertemassage, hvis der er hjertestop.

Hvis den tilskadekomne er bevidstløs, undersøges det, om den tilskadekomne trækker vejret. Hvis dette er tilfældet, lejres den bevidstløse i aflåst sideleje (natostilling).

Hvis den bevidstløse ikke trækker vejret, kan det skyldes manglende passage i luftvejen, fx fordi tungen er faldet tilbage i svælget. Der skal derfor skabes fri luftvej ved at bøje hovedet bagover, således at tungen ikke lukker svælget. Hvis der derved opnås fri vejrtrækning, lejres den bevidstløse i aflåst sideleje.

Hvis der derimod stadig ikke er fri vejrtrækning, foretages der genoplivning ved at give kunstigt åndedræt, hvorunder der ved mund til næse-metoden eller mund til mund-metoden gives fem rolige indblæsninger. Hvis vejrtrækningen ikke kommer i gang herved, kan det skyldes hjertestop. Det undersøges derfor, om der kan føles puls i halspulsåren. Hvis dette ikke er tilfældet, kan det skyldes hjerterytmeforstyrrelse, som forsøges afbrudt ved at give to knytnæveslag mod brystbenets nederste tredjedel. Hvis der derefter stadig ikke føles puls i halspulsåren, må der gives hjertemassage, idet førstehjælperen med strakte arme og den ene hånd oven på den anden trykker brystbenet ca. 5 cm ned mod ryghvirvlerne. Samtidig fortsættes det kunstige åndedræt.

Hvis vejrtrækningen ikke kan foregå pga. et fremmedlegeme i luftvejen, kan man forsøge at fjerne det ved nogle kraftige tryk imod bugvæggen lige over navlen. Hvis personen er ved bevidsthed og kan stå op, fatter hjælperen bagfra omkring kroppen og trykker med begge hænder ind i bughulen lige over navlen. Der gives flere kraftige stød, som ofte får presset fremmedlegemet ud af luftvejen. Ligger personen på ryggen, anbringer hjælperen sig overskrævs over lårene og støder med begge hænder indad og opad lige over navlen.

Kredsløbschok kan fremkaldes af blodtab. Hvis blodtabet skyldes en synlig pulsåreblødning, som kan være livstruende, skal denne så vidt muligt standses ved et fortsat fingerpres direkte i såret. Den tilskadekomne lægges ned. Beskadigede områder understøttes, så evt. smerter lindres.

© Dansk Røde Kors/Uffe Kirk

Førstehjælp. Ved risiko for kredsløbschok standses eventuel blødning (1). Den tilskadekomne lægges ned (2). Beskadigede områder støttes for at lindre smerterne (3). Den tilskadekomne tildækkes for at hindre afkøling (4). Der tales beroligende med den tilskadekomne (5).

Psykisk førstehjælp (se også katastrofepsykiatri) består i en medmenneskelig støtte, der kan ydes ved ulykker o.l., hvor der hovedsagelig gives praktisk omsorg. Psykisk førstehjælp kan også bestå i støtte til venner og familiemedlemmer, der er i psykisk krise efter en belastende begivenhed, og går ud på at hjælpe de ramte med selv at bearbejde deres situation. Hjælpen består i at lytte til, at den ramte fortæller om det, der er sket, i at være nær for at skabe tryghed og i at give følelserne frit løb, fx ved at give en skulder at græde ud ved. Psykisk førstehjælp til venner og familie er ikke en kortvarig hjælp. Tværtimod er det en langvarig, værdifuld medmenneskelig støtte, som måske kan afhjælpe krisen uden professionel hjælp. Hvis der ikke sker fremskridt, må der dog gøres brug af en egentlig faglig assistance.

Uddannelse i at give førstehjælp kan fås ved kurser, der afholdes af fx forsvaret, det civile beredskab og Dansk Røde Kors. I slutningen af 1900-t. deltager ca. 80.000 danskere hvert år i kurser, hvis indhold justeres i takt med landvindingerne inden for lægevidenskaben. Tidligere blev førstehjælpere benævnt samaritter. Se også forbrænding og forgiftning.