Pseudocyesis, falsk graviditet, kliniske og parakliniske tegn på graviditet hos en kvinde, der ikke er gravid. Pseudocyesis er sjældent forekommende, men kan ses hos kvinder i alle aldre. Det forekommer ikke alene hos kvinder, men også hos mænd (couvade syndrom), hvis partner eller ægtefælle er gravid. Det ses desuden hos dyr.

Faktaboks

Etymologi
Ordet pseudocyesis kommer af gr. pseudo 'løgn, fiktion' og kyesis 'graviditet'.

Symptomerne ligner dem, der ses ved en ægte graviditet, fx ophør af menstruationer, morgenkvalme, ømme bryster og vægtøgning. Kvinden er overbevist om sin graviditet. Se også graviditet. Årsagen er uklar, men psykiske problemer i kombination med hormonelle faktorer spiller en rolle.

Ægte graviditet udelukkes ved påvisning af, at human choriongonadotropin-niveauet i blod eller urin ikke er forhøjet (negativ graviditetstest). Tilstanden behandles med psykoterapi.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig