Barnløshed, sterilitet, infertilitet, (lat. 'ufrugtbarhed'), Når sunde par forsøger at opnå en graviditet, vil det lykkes for ca. 90% i løbet af det første år og for næsten alle i løbet af to år. Indtræder der ikke graviditet efter to år, taler man om ufrivillig barnløshed. Man regner med, at 15-20% af alle par på et eller andet tidspunkt har problemer med at opnå graviditet, og at 4-5% af alle kvinder aldrig opnår en ønsket graviditet.

Hos kvinder er den mest almindelige årsag til barnløshed, at æggelederne er ødelagte som følge af en underlivsbetændelse. Æggene kan da ikke komme i kontakt med sædcellerne og ikke blive transporteret ned til livmoderen. Andre kvinder har ingen frigørelse af æg fra æggestokkene (manglende ægløsning). Årsag til barnløshed kan også findes hos manden. Der kan være tale om for få sædceller eller manglende sædproduktion, eller sædcellerne kan være ubevægelige, så de ikke formår at trænge op gennem livmoderen til æggelederne, hvor befrugtningen normalt finder sted. Endelig kan sædcellerne være misdannede og ude af stand til at befrugte æggene. I næsten en fjerdedel af tilfældene finder man ved undersøgelse ingen forklaring på ufrugtbarhed, hverken hos kvinden eller hos manden; man taler da om en uforklaret barnløshed.

Indsprøjtes røntgenkontraststof gennem livmoderkanalen (hysterosalpingografi), kan man se, om kontrasten som normalt kan passere gennem æggelederne ud i bughulen, og på den måde konstatere, om disse er åbne. Dette kan også undersøges med indsprøjtning af væske og samtidig ultralydscanning. Æggeledernes tilstand kan også vurderes ved brug af et kikkertapparat (laparoskop), som indføres gennem bugvæggen. Man benytter ultralyd- og hormonundersøgelser til at vurdere, om kvinden har normal ægløsning. Mandens sæd vurderes ved en mikroskopisk undersøgelse, i hvilken man tæller sædcellerne og bemærker deres bevægelighed samt forekomsten af unormale sædceller.

Findes der en lettere beskadigelse af æggelederne, kan de opereres gennem kikkertinstrument. Er der alvorligere forandringer, kan man forsøge operation med mikroteknik, dvs. med brug af meget fine instrumenter under anvendelse af operationsmikroskop. Operation benyttes nu sjældnere end før, fordi man opnår bedre resultater med IVF, in vitro fertilisation (in vitro 'i glas', fertilisation 'befrugtning'). Se kunstig befrugtning.

Manglende ægløsning kan i de fleste tilfælde behandles medicinsk. Oftest benyttes et kunstigt, hormonlignende lægemiddel (klomifen), som stimulerer kvindens hypofyse til at afgive øget mængde af det overordnede kønshormom FSH (follikelstimulerende hormon). Derved modnes et eller flere æg. Ægmodningen kan følges vha. ultralydundersøgelse. Selve ægløsningen fremkaldes ved indsprøjtning af hormonet HCG (humant choriongonadotropin). I nogle tilfælde kan kvindens hypofyse ikke danne FSH i tilstrækkelig mængde. Der må så gives indsprøjtninger med lægemidler, som indeholder FSH. Skyldes den manglende ægløsning, at kvinden danner for meget af hypofysehormonet prolaktin, giver man behandling med bromokryptin, som hæmmer afgivelsen af prolaktin.

I nogle tilfælde er kvinder født uden æg i æggestokkene. De fleste af disse kvinder har unormale kønskromosomer. Nogle af dem mangler desuden livmoder og æggeledere, og i de tilfælde har man ingen behandling at tilbyde. Har kvinden derimod en livmoder, kan hun ved IVF blive gravid med en anden kvindes æg, der er udtaget (se ægdonation). Denne behandling er også aktuel for kvinder, som har fået fjernet æggestokkene pga. betændelse eller svulster, eller hvis æggestokke er ødelagte pga. kræftbehandlende strålebehandling. Endelig benytter man ægdonation i de sjældne tilfælde, hvor kvinder er kommet i for tidlig overgangsalder. Se menopause.

Mulighederne for at behandle mænd, hvis sædkvalitet er nedsat, er meget begrænsede. Formentlig skyldes en meget stor del af tilfældene infektioner eller anden skadelig miljøpåvirkning på et tidligere tidspunkt i mandens liv. Som regel har manden en helt normal hormondannelse, og hormonbehandling vil derfor ikke have nogen gavnlig virkning. I laboratoriet kan man vaske mandens sædceller; derefter indsprøjter man et koncentrat af vaskede sædceller i kvindens livmoder. Her taler man om intrauterin homolog insemination (lat. intrauterin 'i livmoder', gr. homologos 'overensstemmende', lat. insemination 'indførelse af sæd'), og homolog er her benyttet for at tilkendegive, at det er mandens sæd, som anvendes (jf. senere heterolog insemination). Er der tale om, at manden har et stærkt nedsat antal sædceller, kan man med mikroteknik "fange" en enkelt sædcelle og indføre den i en ægcelle udtaget ved IVF. Metoden kaldes ICSI (intra cytoplasmatic 'i cellen' sperm 'sædcelle' injection 'indsprøjtning').

Hvis manden har meget få eller slet ingen bevægelige sædceller, kan parret overveje at foretage insemination med sæd fra en anden mand (donor). Dette kaldes donorinsemination eller heterolog insemination (heterolog 'afvigende'). Sæddonorerne er raske, frivillige, anonyme mænd. Oftest anvendes sæd, der har været nedfrosset, hvilket skyldes, at man dermed kan udnytte donorsæden mest økonomisk. Sæden anvendes tidligst efter tre måneder, fordi man først på det tidspunkt ved en blodprøve på sæddonoren kan konstatere, om han var smittet med hiv på det tidspunkt, han leverede sæden.

Som nævnt er der mange tilfælde, hvor man med de nuværende undersøgelsesmetoder ikke kan finde årsagen til barnløshed (uforklaret infertilitet). Der arbejdes derfor videnskabeligt på at finde årsagerne. I nogle af disse tilfælde kan graviditet i stedet opnås ved hjælp af homolog insemination. Lykkes denne ikke, er IVF en effektiv behandling.

Hvis kvinden i et barnløst par lider af en tilstand (fx fjernet livmoder), der ikke er tilgængelig for behandling, har parret nogle steder i udlandet løst deres problem ved at lade en anden kvinde (rugemoder, surrogatmoder) føde dem et barn, som regel mod betaling. Har den barnløse kvinde bevaret en af æggestokkene, vil æg udtaget herfra efter befrugtning med hendes mands sæd kunne "udruges" i den anden kvindes livmoder. Hvis den barnløse kvinde ikke selv kan være ægdonor, kommer ægget fra rugemoderen. Juridisk tilhører barnet den kvinde, der har født det, og det kan kun afgives, hvis hun efter fødslen bortadopterer det. Sådanne behandlinger er med de nuværende regler (2011) ikke forbudt i Danmark; dog må der ikke annonceres efter eller formidles kontakt til eller fra en rugemor.

Læs også om etiske og samfundsmæssige aspekter ved barnløshed.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig