børnesår

© FOCI

Børnesår. Overfladisk bakteriel infektion, der fremkalder let væskende sår med gule skorper. Børnesår ved munden kan ligne herpes, som viser sig ved udbrud af mere tætstillede ensartede småblærer, der bliver til sår.

børnesår, impetigo contagiosa, smitsom, overfladisk, bakteriel infektion i huden, fremkaldt af stafylokokker, streptokokker eller begge. Forekommer især hos børn og oftest i ansigtet, på halsen, hænderne eller armene. En lille, rød plet udvikler sig til en tyndvægget blære, som hurtigt brister, og der dannes en tyk, honninggul skorpe over en væskende overflade. Infektionen kan brede sig til den omgivende hud eller fjernere hudområder, der kommer i kontakt med sårsekretet, og der kan ske smitte til andre. Der er kløe, men ingen almen sløjhed eller feber.

Børnesår fremkaldt af streptokokker præges af tykke skorper, mens infektion med stafylokokker medfører blæredannelse, idet stafylokokkerne danner et giftstof (epidermolytisk toksin), som underminerer overhudens hornlag. Infektion med stafylokokker udgår oftest fra næsehulen, mens streptokokkerne kan komme fra et sår hos andre. Bakterierne kan forekomme i næsen og på den normale hud uden at fremkalde sår; de får lettere fat, hvis hudens barriere er nedbrudt af fx astmaeksem eller insektstik.

Mindre udbrud behandles med cremer indeholdende antibiotika, fx fusidin eller mupirocin, mens mere udbredte forandringer behandles med antibiotika i tabletter eller mikstur. Stafylokokkerne er i de fleste tilfælde resistente over for almindelig penicillin, hvorfor behandling med erytromycin eller særlige penicilliner, fx dicloxacillin, foretrækkes. Ved tidlig behandling heler sårene uden ar.

Børnesår kan ligne virusinfektionen herpes, og sårene ved herpes kan være udgangspunkt for udvikling af børnesår.