kønssygdomme

Kønssygdomme, veneriske sygdomme, infektionssygdomme, der overføres ved seksuelt samvær, især samleje. De kan vise sig som sår på kønsdelene ved syfilis og herpes, som udflåd fra urinrør og skede ved gonorré og klamydia eller som hudsvulster ved kondylomer; nogle kan brede sig i legemet, fx syfilis og aids. Smitten kan skyldes bakterier (fx syfilis, gonorré, klamydiainfektion), virus (fx herpes, kondylomer, hiv-infektion), gærsvampe (candidiasis), protozoer (trichomoniasis) eller parasitter (fladlus, fnat). Tidsrummet fra smitte til symptomer varierer afhængigt af sygdommen fra dage til måneder, og smitteoverførsel kan være sket trods symptomfrihed. Sygdommene er oftest lette at behandle, men i nogle tilfælde kan der opstå varige skader, fx sterilitet efter klamydiainfektion og gonorré hos kvinder; smitte med hiv kan medføre dødeligt forløbende aids.

De seksuelt overførte sygdomme rammer især unge voksne og hører til de mest almindelige infektioner i verden. Udbredelsen øges bl.a. ved tidlig seksuel debut, hyppigt partnerskifte, høj rejseaktivitet og manglende brug af kondom, der beskytter mod smitte. Siden begyndelsen af 1980'erne har der i Danmark været registreret et stærkt fald i antallet af gonorré- og syfilistilfælde, formentlig pga. mindsket risikoadfærd efter forebyggelseskampagner mod aids; klamydia og kondylomer er imidlertid hyppigt forekommende.

De klassiske kønssygdomme, gonorré, syfilis, ulcus molle og lymfogranuloma venereum, var indtil 1988 omfattet af en særlig lovgivning, der angav retningslinjer og pligter for patient og læge vedrørende bekæmpelsen. Derefter er bekæmpelsen af alle kønssygdomme blevet baseret på tidlig diagnostik, behandling og rådgivning om forebyggelse samt patientens frivillige medvirken ved opsporing af smittekilden og smittede partnere for at bryde smittekæden. Undersøgelse foretages hos de praktiserende læger eller på klinikker for kønssygdomme, der findes i de større byer. Sygdommenes udforskning henhører under det lægelige speciale venerologi.