Kønssygdomme. Under 2. Verdenskrig blev der registreret en meget kraftig stigning i forekomsten af gonorré og syfilis, formentlig pga. øget promiskuitet i en krisetid. Denne manende plakat, tegnet af Anton Hansen, blev udsendt i 1944 af Dansk Forening til Kønssygdommenes Bekæmpelse.

.

Kønssygdomme, veneriske sygdomme, infektionssygdomme, der overføres ved seksuelt samvær, især samleje. De kan vise sig som sår på kønsdelene ved syfilis og herpes, som udflåd fra urinrør og skede ved gonorré og klamydia eller som hudsvulster ved kondylomer; nogle kan brede sig i legemet, fx syfilis og aids. Smitten kan skyldes bakterier (fx syfilis, gonorré, klamydiainfektion), virus (fx herpes, kondylomer, hiv-infektion), gærsvampe (candidiasis), protozoer (trichomoniasis) eller parasitter (fladlus, fnat). Tidsrummet fra smitte til symptomer varierer afhængigt af sygdommen fra dage til måneder, og smitteoverførsel kan være sket trods symptomfrihed. Sygdommene er oftest lette at behandle, men i nogle tilfælde kan der opstå varige skader, fx sterilitet efter klamydiainfektion og gonorré hos kvinder; smitte med hiv kan medføre dødeligt forløbende aids.

De seksuelt overførte sygdomme rammer især unge voksne og hører til de mest almindelige infektioner i verden. Udbredelsen øges bl.a. ved tidlig seksuel debut, hyppigt partnerskifte, høj rejseaktivitet og manglende brug af kondom, der beskytter mod smitte. Siden begyndelsen af 1980'erne har der i Danmark været registreret et stærkt fald i antallet af gonorré- og syfilistilfælde, formentlig pga. mindsket risikoadfærd efter forebyggelseskampagner mod aids; klamydia og kondylomer er imidlertid hyppigt forekommende.

De klassiske kønssygdomme, gonorré, syfilis, ulcus molle og lymfogranuloma venereum, var indtil 1988 omfattet af en særlig lovgivning, der angav retningslinjer og pligter for patient og læge vedrørende bekæmpelsen. Derefter er bekæmpelsen af alle kønssygdomme blevet baseret på tidlig diagnostik, behandling og rådgivning om forebyggelse samt patientens frivillige medvirken ved opsporing af smittekilden og smittede partnere for at bryde smittekæden. Undersøgelse foretages hos de praktiserende læger eller på klinikker for kønssygdomme, der findes i de større byer. Sygdommenes udforskning henhører under det lægelige speciale venerologi.

Lovgivning

Syfilis blev bragt til Europa i forbindelse med opdagelsen af Amerika og spredte sig med stor hast. I slutningen af 1700-t. indførtes i Danmark bestemmelser om pligt til at lade sig behandle, og behandlingen blev gjort gratis, hvilket har kendetegnet lovgivningen om kønssygdomme indtil nyeste tid.

Da man antog, at spredning af syfilis i vidt omfang fandt sted i forbindelse med prostitution, blev der i 1874 vedtaget en lov, som var en blanding af epidemi-, prostitutions- og straffelov og omfattede syfilis, gonorré og ulcus venereum (senere betegnet ulcus molle). Loven betonede pligten til at lade sig behandle, fx ved at smitteoverførsel under visse betingelser var strafbar.

Loven blev revideret i 1946 og omfattede herefter syfilis, gonorré, ulcus molle og lymfogranuloma venereum. Loven forpligtede til dels at lade sig undersøge og behandle mod sygdomme hos en læge, dels at give oplysninger om smittekilder. Ved en lovændring i 1973 opretholdtes pligten til at lade sig undersøge og behandle, mens den anden bortfaldt. I 1987 blev det i forbindelse med aids-debatten i Folketinget besluttet at ophæve kønssygdomslovgivningen, hvilket skete 1.6.1988. Se også aids.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig