psoriasis

Psoriasis. Store, afrundede, mørkt røde pletter med sølvglinsende, stearinagtig skældannelse (psoriasis en plaque) over sædet og spredt på ryggen hos en ung kvinde.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Psoriasis, almindelig, arvelig hudsygdom, der viser sig ved fremkomst af mørkt røde, hvidt skællende, fortykkede hudområder, som er afrundede og skarpt afgrænsede mod den omgivende normale hud (psoriasis vulgaris).

Faktaboks

Etymologi
Ordet psoriasis er en afledning af græsk psora 'kløe, udslæt'.

Pletterne kan optræde overalt på huden, men ses oftest på ydersiden af albuer og knæ samt i hårbunden. Udbruddet viser sig først som millimeterstore, røde knopper, der vokser i omfang og dækkes af et stearinagtigt, hvidt skællag. Der udvikles ofte store, evt. sammenflydende plamager (psoriasis en plaque) eller mørkt røde, ikke-skællende forandringer i hudfolder, fx i armhuler og under brysterne (psoriasis inversa). Hos især børn og unge ses udbrud af talrige, ensartede, dråbestore pletter (psoriasis guttata), ofte efter en halsbetændelse. Mindre udbrud er mest almindelige, men store dele af huden kan være involveret i lange perioder. Udseendet, skældannelsen og evt. kløe kan være stærkt belastende.

Pletterne glattes ud og bleger af i løbet af måneder, hvorefter huden fremtræder normal. Forløbet er uforudsigeligt, men hyppigst præget af mindre udbrud afløst af udbrudsfrie perioder; kroniske, svære forløb forekommer.

I sjældne tilfælde kan de røde områder være oversået med gule, pusfyldte småblærer (psoriasis pustulosa), oftest i en lokaliseret form i håndflader og fodsåler (se pustulose). Neglene kan påvirkes med fremkomst af millimeterstore fordybninger (fingerbølprikker) i neglepladen, der kan blive gulligt misfarvet, fortykket og løsnet i randen. Ca. 5% af patienter med psoriasis udvikler en form for leddegigt (arthritis psoriatica), især i fingre og tæer; rygsøjlen kan være medinddraget.

Diagnosen stilles ud fra hudsygdommens udseende, evt. suppleret med en vævsprøve (biopsi), der ved mikroskopisk undersøgelse viser karakteristiske forandringer.

Vævsforandringer

Fortykkelsen af huden og skællaget skyldes en kraftigt øget vækst (hyperproliferation) af overhudens keratinocytter, der opnår en mangelfuld modning. Dette igangsættes af betændelsesreaktioner (inflammation) i læderhuden med ansamling af lymfocytter, frigørelse af immunologisk aktive stoffer (cytokiner), aktivering af visse hvide blodlegemer (granulocytter) og udvidelse af hudens blodkar. Den centrale udløsende faktor er ukendt, men er formentlig en immunologisk reaktion mod komponenter i huden.

Behandling

Behandling med lægemidler retter sig imod de inflammatoriske reaktioner og den abnorme cellevækst, hvorved pletterne kan forsvinde, og tendensen til nye udbrud kan undertrykkes. Lokalt virkende midler i creme eller salve indeholdende syntetiske binyrebarkhormoner eller et D-vitaminlignende stof (calcipotriol) anvendes hyppigt, sjældnere tjærepræparater eller et syntetisk lægemiddel (dithranol).

Ultraviolet lys fra Solen eller i specialsolarier har gavnlig virkning, især i form af langbølget ultraviolet lys (UVA-lys), kombineret med behandling med lægemidlet psoralen (PUVA-behandling, se hudsygdomme (behandling)). Bløde røntgenstråler (buckybestråling) anvendes på afgrænsede områder.

Solbadning kombineret med badning i det salte Døde Hav (klimaterapi) er ofte særdeles virksom.

De sværeste tilfælde kan tabletbehandles med methotrexat, der hæmmer celledelingen, et A-vitaminlignende stof (acitretin) eller cyklosporin.

Behandlingens tilrettelæggelse afhænger af sværhedsgraden; ofte anvendes flere midler på en gang, dog bruges der også skiftende behandlingsmidler (rotationsbehandling) for at reducere risikoen for bivirkninger. Grundig information og behandlingsvejledning er væsentlig.

Forekomst

2-3% af voksne har eller har haft udbrud af psoriasis, der oftest viser sig i 10-30-års-alderen. Tilbøjeligheden er arvelig, og flere gener spiller ind (polygen arv, se genetiske sygdomme). Et eller flere arveanlæg af betydning synes knyttet til vævstypegener på kromosom nr. 6. Hvis den arvelige disposition er til stede, er der risiko for udbrud af sygdommen, som kan fremprovokeres af bl.a. halsinfektion med streptokokker, beskadigelse af huden, fx svær solskoldning, stress og alkoholmisbrug, men den udløsende årsag er oftest ukendt.

Hvis en af forældrene har psoriasis, er sygdomsrisikoen ca. 25% for børnene, ca. 65%, hvis begge forældre har sygdommen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig