Vorter er en virussygdom i huden fremkaldt ved smitte med humant papillomavirus (HPV), der formeres i overhudens celler og påvirker deres vækst. Vorter forekommer især på hænder og fodsåler og kan på fingrene vise sig som en hvælvet, rund, ca. 2-7 mm stor, godartet svulst med en ru overflade (verruca vulgaris); der er ofte flere. Mindre, ensartede, flade, vorter i samme farve som den ramtes hud (verrucae planae) kan forekomme talrigt, ofte i ansigtet eller på håndryggene hos børn. Fodvorten, der er flad pga. trykket, ses som en rund, tør, lidt skællende plet i den tykke hud på fodens trædepuder. Vorter på kønsdelenes hud og slimhinder (kønsvorter, kondylomer) er mere bløde og fligede. Vorter optræder ofte i grupper; i fodsålerne kan de danne en koloni (mosaikvorte), som kan være øm.

Faktaboks

Også kendt som

verruca

Smitte kan ske ved direkte hudkontakt, hvorved virus trænger ind i overhuden; indirekte smitte med virus i det fugtige miljø i fællesbade er en hyppig årsag til fodvorter. Finger- eller fodvorter udvikles hos 10-15 procent af alle skolebørn; hyppigheden aftager stærkt med alderen. Ca. 70 procent svinder uden behandling inden for to år; mosaikvorter hos voksne kan vare i flere år.

Immunsystemets reaktion mod virus medfører, at vorten smuldrer bort uden ar. Store vorteudbrud kan ses ved svækket immunforsvar, fx hos organtransplanterede og ved hiv-infektion. Forskellige typer af HPV forekommer i vorter afhængigt af vortens type og lokalisation. Den naturlige afstødning af vorten kan fremskyndes ved behandling med bl.a. salicylsalve eller lak efter beskæring samt frysning eller afskrabning. Anvendelse af badesko ved fællesbadning reducerer risikoen for fodvorter.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig