dendritiske celler

dendritiske celler, dendritceller, celler i immunsystemet, der er karakteriseret ved deres stærkt forgrenede opbygning med mange, slanke udløbere. De blev først beskrevet i midten af 1970'erne, men har i de senere år påkaldt sig stor forskningsmæssig interesse.

De findes i alle organismens væv, fx som langerhanske celler i huden, hvor de spiller en rolle ved allergiudvikling, men især i brislen (thymus), lymfeknuder og milt. I deres primitive form bidrager de til den naturlige immunitet. De mere differentierede dendritiske celler kan præsentere et antigen for immunsystemets celler vha. de dendritiske cellers vævstypeantigener (Major Histocompatibility Complex, MHC), både MHC klasse I og MHC klasse II, sammen med såkaldt kostimulatoriske molekyler, så der udløses et meget stærkt immunrespons. Se også immunologi.

Denne egenskab søges udnyttet i udvikling af vaccinationsmetoder ved infektionssygdomme og immunbehandling af kræft. Dendritiske celler kan isoleres fra blod eller knoglemarvsceller, opformeres i cellekultur og ved genteknologiske metoder kodes til at udløse et kraftigt immunrespons, når de føres tilbage i organismen. Metoden har vist lovende resultater i forbindelse med bl.a. modermærkekræft.