Komplementsystemet, fællesbetegnelse for ca. 40 forskellige proteiner (plasmaproteiner og celleoverfladeproteiner), som indgår i immunsystemets funktion (se immunologi (immunsystemet)) ved at bidrage til elimination af mikroorganismer og inficerede celler. Proteinerne benævnes ofte faktorer, fx faktor C1. Komplementsystemet virker i form af en reaktionskaskade, således at en aktiveret komponent aktiverer den næste i kæden. Komplementsystemets eksistens blev erkendt af J. Bordet.

Komplementfaktorerne fremkalder betændelse ved at tiltrække og aktivere celler, der kan optage (fagocytere) mikroorganismer; processen fremmes af faktor C3b ved såkaldt opsonisering. Komplementfaktorerne har desuden en celledræbende virkning, således at fx bakterier og virusinficerede celler elimineres.

Aktiveringen af komplementsystemet sker via tre reaktionsveje: Den klassiske og først erkendte, som finder sted, når antistoffer binder antigen, fx på overfladen af en mikroorganisme; den alternative, som aktiveres af kulhydratstrukturer på overfladen af fx bakterier; og den tredje, som indledes ved, at et plasmaprotein binder sig til specielle kulhydratstrukturer. De tre aktiveringsveje har som fælles nøglekomponent faktoren C3, hvis aktivering indleder den fælles celledræbende fase.

Komplementfaktorer er fundet hos alle hvirveldyr, og komplementlignende funktioner er beskrevet hos visse hvirvelløse dyr. Det er således et meget velbevaret forsvarssystem. Medfødt mangel på en komplementfaktor viser sig ofte som en øget tilbøjelighed til infektioner.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig