Blodikte
Cercarie af blodikten Schistosoma haematobium. De små cercarier frigives fra vandsnegle, der tjener som mellemvært for parasitten. Cercarierene borer sig gennem huden på badende mennesker og fuldfører deres udvikling til kønsmodne blodikter i værtens blodkar. De voksne ikter sætter sig i venerne, oftest nær blæren.
Blodikte
Af /Science Photo Library/Ritzau Scanpix.

Bilharziose er en sygdom, der forårsages af infektion med blodikter af slægten Schistosoma. Hos mennesker skyldes sygdommen overvejende arterne S. haematobium fra Mellemøsten og Afrika, S. mansoni fra Afrika, Saudi-Arabien og Syd- og Mellemamerika og S. japonicum fra Sydøstasien.

Faktaboks

Etymologi
opkaldt efter den tyske læge Th. Bilharz (1825-1862) og -ose.
Også kendt som

sneglefeber, schistosomiasis

Ikterne lever i menneskets blodkar i op til 30 år. De lægger æg, som udskilles i urin eller afføring; evt. føres de til leveren eller andre organer. Æggene kan nå frem til urinblæren og tarmvæggene, hvor de kan føre til knuder (granulomer), senere skrumpning og evt. ødelæggelse af blære ("vand til blod"), lever og andre organer. Dette er baggrunden for, at Napoleons læger under den franske invasion i 1798 omtalte Egypten, hvor bilharziose var meget udbredt, som det eneste land, hvor drenge har menstruation.

Æg fra urin eller afføring klækkes i stillestående ferskvand til fimrelarver, som trænger ind i snegle. I sneglene danner larverne sporocyster, hvori der dannes cercarier, som frigives til vandet. Cercarierne borer sig gennem huden hos badende, ofte børn, for at fuldføre deres udvikling til voksne, kønsmodne blodikter.

Dæmningsbyggeri medfører øget risiko for smitte ved at fremme forekomsten af snegle i kunstvandingsanlæg, smådamme og lign.

Sygdommen forekommer i store dele af Afrika, i Latinamerika, Mellem- og Fjernøsten; i alt ca. 250 mio. anses for smittet. Selv om dødeligheden er lav, betyder den høje smitte, at ca. 200.000 personer hvert år dør af sygdommen. Tidlige stadier kan helbredes medicinsk. I Danmark ses 50-100 tilfælde årligt.

Det tidligere Dansk Bilharziose Laboratorium (nu en del af Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, Københavns Universitet) har udført international anerkendt bilharzioseforskning, især vedrørende sneglenes biologi.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig