Kighoste, meget smitsom infektionssygdom forårsaget af en lille stavformet bakterie (Bordetella pertussis). Beslægtede bakterier forårsager lignende sygdomme hos dyr.

Faktaboks

Etymologi
1. led i ordet kighoste kommer af ældre dansk kige 'hoste pibende'.

Infektionen smitter med spytdråber, og før vaccination blev indført i 1961, blev 3/4 af alle børn smittet under store epidemier hver tredje eller fjerde vinter; siden er udbredelsen blevet meget reduceret.

Sygdommen begynder 8-10 dage efter smitte som en overfladisk snue uden feber, men da bakterien danner en række giftstoffer (toksiner), der påvirker hostecentret i hjernen, kommer der efter ca. en uge karakteristiske, voldsomme hostetilfælde med anfald af gøende hostestød efterfulgt af hivende (kigende) indånding, eventuelt ledsaget af blåfarvning af huden eller besvimelse. Der kan være et til to anfald i timen gennem flere uger, hvorfor sygdommen medfører dårlig trivsel og vægttab, især hos børn under et år, med risiko for komplicerede mellemøre- og lungebetændelser. Sygdommen kan genkendes på de karakteristiske hosteanfald, og diagnosen stilles ved bakterieundersøgelse fra en svælgprøve.

Bakterien kan bekæmpes med en række antibiotika, fx erytromycin, men kun tidlig behandling yder gavn. I 1997 blev indført en ny, forbedret vaccine, der gives sammen med andre børnevaccinationer fra tremånedersalderen.

Husdyr

Hos dyr ses kighoste kun hos smågrise, forårsaget af infektion med Bordetella bronchiseptica, en toksindannende bakterie. Grisene får en kraftig, skarp hoste, snue og lungebetændelse. Bakterien spiller også en rolle i forbindelse med nysesyge, hvor den virker i samspil med Pasteurella multocida.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig