paramyxovirus, virusfamilie (Paramyxoviridae), der omfatter flere RNA-virus, som forårsager sygdom hos mennesker og dyr. Paramyxoviridae er gennemgående ca. 125-250 nm store og indeholder enkeltstrenget RNA (17.000-20.000 baser) som arvemateriale.
Paramyxoviridae omfatter bl.a. parotitisvirus, der medfører fåresyge, parainfluenzavirus, der medfører luftvejsinfektion, morbillivirus, der medfører mæslinger, og respiratorisk syncytialvirus, der medfører luftvejsinfektion, især hos små børn og immunsvækkede.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki