Skarlagensfeber. Fotografi af mavehuden hos en person med skarlagensfeber. Udslættet fremkommer samtidig med halsbetændelse i form af fintprikket, nopret rødme. Efter ca. en uge kommer der afskalning af huden på hænder og fødder.

.

Skarlagensfeber, lat. scarlatina (pga. det røde udslæt, sygdommen medfører (se skarlagen)), særlig form for halsbetændelse ledsaget af et fintprikket, lyserødt udslæt, som især forekommer på hoved og krop. Sygdommen skyldes infektion med betahæmolytiske streptokokker, som danner et giftstof (toksin), der er ansvarligt for udslættet. Sygdommen har en inkubationstid på 2-4 døgn og angriber især børnehave- og skolebørn. Efter sygdommen er der immunitet mod toksinet, hvorfor senere streptokokinfektioner ikke kan udløse udslæt. Skarlagensfeber behandles med penicillin eller lignende antibiotika.

Sygdommen kaldtes tidligere den første børnesygdom og havde høj dødelighed og tendens til komplikationer, fx i form af nyrebetændelse eller gigtfeber med ledsagende hjertebetændelse. I lande med god levestandard forekommer sådanne komplikationer næsten ikke længere. Der findes ingen vaccine.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig