Stivkrampe, tetanus, nerveforgiftning forårsaget af infektion med den sporedannende bakterie Clostridium tetani. Tetanussporer findes overalt i jord, og sker der en forurening af dødt væv, fx i sår, kan bakterien gro her. Derved dannes et kraftigt toksin (tetanospasmin), der optages i kroppen og blokerer regulerende nervetråde i rygmarven. Dette medfører øget muskelspænding især i ansigts-, hals- og kropsmuskler samt evt. muskelkramper. Blot få bakterier, fx under huden pga. en splint, kan medføre sygdom dage til uger senere. Symptomerne opstår gradvis og kan vare i 1-2 måneder.

Behandlingen består i muskelafslappende lægemidler, eventuelt fuld bedøvelse og respiratorbehandling foruden rensning af evt. sår og brug af antibiotika, fx penicillin. Desuden indgives antitoksin, dvs. oprensede antistoffer fra immune personer. Sygdommen forebygges effektivt med en vaccine bestående af svækket toksin.

Stivkrampevaccination har været en del af det danske børnevaccinationsprogram siden 1950; desuden anbefales revaccination hos voksne hvert tiende år. I Danmark ses kun ca. et enkelt tilfælde hvert 10. år. I mange ulande er sygdommen derimod stadig et stort problem, bl.a. ved infektion af nyfødte gennem navlen. Se også vaccination.

Husdyr

Der er stor forskel på husdyrs modtagelighed for stivkrampe. Heste og får angribes hyppigst, sjældnere kvæg og svin. Infektion sker gennem sår, fremkaldt af sele- og saddeltøj, fremmedlegemer i hoven (hest), sår efter halekupering eller klipning (får) eller andre dybe sår. Symptomerne er som hos mennesker. Dyret reagerer desuden kraftigt på ydre indtryk (uroanfald). Uanset behandling er dødeligheden høj, over 50 %.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig