Bensår, ulcus cruris, skinnebenssår, sår på underben eller fod. Bensår opstår pga. sygdom i selve benet og skyldes kun i beskeden grad ydre påvirkninger. De er oftest en følge af kredsløbsforstyrrelser, som i 80-90 % af tilfældene er lokaliseret til venesystemet. Her er såret ofte slutstadiet i en proces, der indledes med en erkendt eller ikke-erkendt årebetændelse, som ødelægger klapperne i underbenets dybe vener. Defekte veneklapper medfører trykstigning i venerne, da effekten af venepumpen formindskes, og det er denne trykstigning, der via endnu ikke helt klarlagte mekanismer medfører sårets udvikling.

Et typisk bensår er lokaliseret til ankelområdet på indersiden af benet, og de ofte årelange indledende stadier er karakteriseret ved hævelse, blålig og brunlig misfarvning samt eksem i området. Sårene begynder som overfladiske defekter, der uden behandling kan brede sig til at omfatte al hud og underhud på nederste halvdel af underbenet. Anlæggelse af en stram, komprimerende bandage fra tæer til knæ modvirker de sårfremkaldende faktorer og medfører heling. Store sår behandles bedst med hudtransplantation, og i en del, men langt fra alle tilfælde er kirurgisk korrektion af venedefekten i nogen grad mulig. Patienterne må anvende kompressionsstrømper resten af livet for at undgå udvikling af nye sår. I 10-20 % af tilfældene er pulsåreforkalkning (se perifere blodkarsygdomme) medvirkende eller eneste årsag til udvikling af bensår.

Bensår findes hos 1-2 % af befolkningen, hyppigst i de ældre aldersklasser, og har stor samfundsøkonomisk betydning.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig