Karkirurgi, lægevidenskabeligt speciale, der omfatter behandling af blodkarsygdomme. Sygdommene udgøres hovedsagelig af forsnævringer og tillukninger pga. åreforkalkning og blodpropper samt af aneurismer. Karkirurgi er etableret som et selvstændigt kirurgisk grenspeciale og er i Danmark centraliseret på universitetssygehusene og de større centralsygehuse.
karkirurgi
Karkirurgi. Ballonudvidelsesbehandling med indsættelse af metalnetrør (stent). Øverst er ballonkateteret med stent anbragt i selve forsnævringen. I det indsatte tværsnit ses, hvor dårlig passage der er i karret. Midterst er ballonen blæst op, hvorved forsnævringen udblokkes, og stenten åbnes. Nederst er ballonkateteret fjernet efterladende den åbne stent, hvorved blodkarrets oprindelige passage er genskabt, som det ses i det indsatte tværsnit.
Karkirurgiske indgreb
Karkirurgiske indgreb kan foregå ved ballonudvidelsesbehandling, oprensning, bypassoperation eller ved indsættelse af en indvendig protese.
Ballonudvidelsesbehandling består i en udblokning af en forsnævret pulsåre med en opblæselig ballon i spidsen af et arteriekateter. Evt. kan det udblokkede kar afstives med et metaltrådnet (stent). Denne behandlingsmetode udføres i tiltagende omfang; i 2012 blev der foretaget ca. 2200 ballonudvidelser.
Den klassiske karkirurgiske behandling består i oprensning af pulsåren. Efter midlertidig afklemning af pulsåren åbnes blodkarret, og åreforkalkning inkl. blodpropper og det inderste lag af pulsåren fjernes. Åren kan sædvanligvis lukkes igen uden anvendelse af kunststofmateriale. Denne teknik er velegnet til behandling af korte forsnævringer, fx i halspulsåren.
Ved mere omfattende åreforkalkning foretrækkes en bypassoperation (omkørselsoperation). Omkørslen kan fx anlægges fra legemspulsåren (aorta) til pulsårerne i hver lyske i form af en såkaldt bukseprotese, som er fremstillet af kunststof. Til en omkørsel fra pulsåren i lysken til underbenet foretrækkes den overfladiske vene på benet. Der foretages årlig ca. 2500 bypassoperationer i Danmark.
I 1990'erne udvikledes nye teknikker, der muliggør indsættelse af indvendige proteser (endoproteser), således at egentlig operation ikke eller kun i beskedent omfang er nødvendig.
Resultaterne af operationer udført på de store blodkar centralt i kroppen er gode, mens der for operationer på mindre pulsårer på underbenet er en risiko på op mod 50 % for, at pulsåren atter lukkes af en blodprop inden for fem år. Resultaterne af ballonudvidelsesbehandling er generelt lidt dårligere end de egentlige karkirurgiske operationer, men til gengæld er generne i forbindelse med indgrebet langt mindre, og rekonvalescensen bagefter kortere.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.