Tarmslyng med afklemt blodforsyning (strangulation) til et tarmafsnit. Pga. iltmangel bliver tarmen blåsort og kan efterhånden gå til grunde. Dette medfører huldannelse (perforation) efterfulgt af bughindebetændelse.

.

Tarmslyng, ileus, ophævet passage gennem tarmkanalen. Tarmslyng adskiller sig således fra forstoppelse ved, at også luftpassagen er hindret. Tarmslyng kan forekomme i både tyndtarm og tyktarm og kan være forårsaget af mekanisk stop (mekanisk ileus) eller kan skyldes lammelse af tarmen (paralytisk ileus), fx fremkaldt af bughindebetændelse eller blødning i bughulen.

Når passagen standses, sker der hurtigt en række ændringer med ophobning af væske og luft i tarmen, stigning af bakterietallet, nedsættelse af blodgennemstrømningen og væskedannelse i tarmen. Særlig farlig er tilstanden, hvis blodforsyningen til et tarmafsnit afklemmes helt (strangulationsileus), fx af en streng eller ved drejning af tarmen omkring tarmkrøset (volvulus). Ved alle typer tarmslyng fremkommer der efterhånden dehydrering og kredsløbschok.

Mekanisk tarmslyng kan skyldes medfødte misdannelser (se børnekirurgi og medfødte sygdomme (mave-tarm-kanalen)), men skyldes i tyndtarmen oftest sammenvoksninger (adhærencer) eller fibrøse strengdannelser forårsaget af tidligere operationer eller infektion. Ligeledes kan galdesten (se galdevejssygdomme) være årsag til ophævet passage. I ulande er mekanisk tarmslyng ofte forårsaget af svært fordøjelige, opsvulmede fødemidler eller ophobede indvoldsorm.

Svulster i eller uden for tarmen, indeklemt brok eller tarminvagination er de hyppigste årsager til tarmslyng. I tyktarmen er årsagen hos 75-80% en tyktarmssvulst, men også her kan betændelse i en tarmudposning (divertikel) eller volvulus være årsagen.

Symptomer

Symptomerne er mavesmerter, ofte typiske koliksmerter fremkaldt af kraftig peristaltik, maven bliver udspilet, og der kommer opkastninger, som efterhånden kan blive ildelugtende pga. indhold af afføring og bakterievækst. Symptomerne er afhængige af, hvor i tarmen stoppet er placeret, fx kommer opkastningerne senere, og udspilingen bliver mere udtalt, jo længere nede mod endetarmen der er passagehindring.

Diagnose

Diagnosen stilles ved den kliniske undersøgelse kombineret med røntgenundersøgelse af bughulen, ofte kombineret med anvendelse af røntgenkontraststof.

Behandling

Mekanisk tarmslyng er en livstruende tilstand, der kræver genopretning af væskebalancen og akut operation, især hvis der er mistanke om strangulationsileus. Ved operation fjernes årsagen, fx ved overskæring af en streng, løsning af adhærencer eller fjernelse eller tilbagerotation af det syge tarmafsnit. Ved tarmslyng i tyktarmen kan det være nødvendigt at anlægge en midlertidig kolostomi.

Ved paralytisk ileus er symptomerne mindre dramatiske, smerterne er færre uden kolikkarakter, og behandlingen retter sig især mod den bughindebetændelse, der er årsag til den ophævede peristaltik.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig