Faktaboks

Carl Friderichsen
Født
5. juni 1886, København
Død
14. april 1982, København

Carl Friderichsen var en dansk læge og overlæge ved børneafdelingen på Sundby Hospital i København 1931-56.

Han blev i 1918 internationalt kendt ved at beskrive et dødeligt forløbende sygdomsbillede (syndrom), som kan optræde hos børn med alvorlige infektioner, fx meningitis, og som viser sig ved akut svigten af binyrerne pga. blødning i disse. Syndromet blev siden kendt som Waterhouse-Friderichsens syndrom, idet det i 1911 var beskrevet hos voksne af den britiske læge R. Waterhouse (1873-1958).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig