Faktaboks

Gert Almind
Født
26. maj 1939

Gert Almind er en dansk læge, fra 1970 alment praktiserende læge i Holbæk. Hans medicinske doktordisputats fra 1984, Forebyggende arbejde med småbørnsfamilier i almen praksis og sundhedspleje, var blandt de første med et emne fra almen lægepraksis.

Gert Almind har sat sig mange spor i den lægelige forskningsverden, bl.a. som adjungeret professor i primær sundhedstjenesteforskning ved Københavns Universitet i 1993-1998, formand for Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd i 1994-1995 og medlem af Danmarks Forskningsråd i 1996-2002.

Han har siden 1998 redigeret Medicinsk Årbog, som opdaterer skandinaviske lægers viden. I 2000-2009 var han direktør for Novo Nordisk Fonden.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig