Gregory Pincus, 1903-1967, amerikansk biolog, der fra 1930 var professor ved flere amerikanske universiteter, herunder Harvard og Boston University. Hans forskning omfattede fra 1944 især pattedyrs reproduktion og virkningen af kønshormoner, herunder østrogen. Sammen med medicinalfirmaet Pfizer udviklede han 1951-60 syntetiske østrogener, som indgik i tabletter (p-piller), der ved forsøg på kvinder i ulande viste sig virksomme som svangerskabsforebyggelse (prævention).