Paracelsus

© #

Portræt af Paracelsus. Kopi efter Wolfgang Huber (ca. 1545, Louvre, Paris). Foto: Hans Christophersen.

Paracelsus, egl. Theophrastus Bombastus von Hohenheim, 1493-1541, schweiziskfødt læge, der udøvede sit virke i det meste af det tysktalende Europa. Han antog ca. 1530 navnet Paracelsus, fordi han anså sig for lige med den berømte romerske læge Aulus Cornelius Celsus.

Paracelsus var i det hele taget overordentlig selvbevidst og rettede voldsom kritik mod sin samtids lægekunst, som stadig byggede på Hippokrates, Galenos og Avicenna. Hans foragt for autoriteterne førte til, at han efter kort ansættelse som stadslæge i Basel 1527-28 måtte forlade stillingen. Han påbegyndte da et omfattende rejseliv og opnåede hurtigt en betydelig berømmelse pga. gode behandlingsresultater.

Under rejserne udviklede Paracelsus sine teorier, der for en stor dels vedkommende blev nedskrevet af en vekslende skare elever, som fulgte ham en tid.

Selvom Paracelsus' idéer udgør et sindrigt og spekulativt system, der inddrager alkymi (se også arcanum), astrologi, okkultisme og signaturlære, blev han banebrydende, fordi han gjorde op med gældende medicinske dogmer, fx humoralpatologi.

Af samme grund henviser fortalerne for alternativ medicin ofte til ham som et eksempel på brud med skolemedicin. Hans største nyskabelse var anvendelsen af kemiske stoffer som lægemidler (se iatrokemi). Danskeren Peder Sørensen (1542-1602), der var Frederik 2.s livlæge, var en af de betydeligste tilhængere af Paracelsus' lære.