Rudolf Virchow

© Medicinsk Historisk Museum, Københavns Universitet

Rudolf Virchow. Selvom Virchow var udgået fra et konservativt hjem, var han radikalt indstillet, hvilket bl.a. fik betydning for hans socialmedicinske interesse og hans politiske rolle, idet han fx krævede forbedring af den offentlige sundhedspleje og arbejderbeskyttelse. Som antropolog fastslog Virchow efter undersøgelse af ældre skeletdele, at syfilis ikke forekom i Europa før 1493. Fotografi fra 1876 med Virchows underskrift.

Rudolf Virchow, 1821-1902, tysk læge, patolog, socialmediciner og antropolog. Efter lægeeksamen blev Virchow i 1843 ansat som kliniker og prosektor ved Charité Hospitalet i Berlin. Han beskrev allerede som 23-årig forskellen mellem blodpropper dannet på stedet (tromber) og blodpropper ført med blodstrømmen til andre dele af kredsløbet (embolier); desuden formulerede han de tre forudsætninger for dannelse af tromber: ændringer i blodets sammensætning, ændringer i blodets strømning og ændringer i blodkarrenes vægge (Virchows triade). I 1848 blev han udsendt til et tyfusramt område i Schlesien. Han tilskrev sygdommen elendige hygiejniske og sociale forhold og engagerede sig fra den tid stærkt i socialmedicinske problemer.

Pga. aktiv deltagelse i opstanden mod enevælden i 1848 og udgivelse af et reformvenligt tidsskrift blev han uønsket i Berlin og arbejdede 1849-56 ved universitetet i Würzburg, hvor han lagde grunden til sit hovedværk, Die Cellularpathologie (1858), hvori han gjorde op med den gældende opfattelse, at sygdom er et resultat af ubalance mellem legemsvæskerne (humoralpatologi). I dens sted satte Virchow cellularpatologi, der fastslog, at sygdom er en følge af biologiske ændringer i celler. Han fastslog også, at celler udelukkende dannes ud fra andre celler (omnis cellula e cellula) og ikke kan opstå ud fra legemsvæskerne. Virchow skabte hermed det grundlag, som den moderne patologiske anatomi hviler på.

I 1856 blev han kaldet til stillingen som professor i patologisk anatomi i Berlin ved et nyt institut, der blev oprettet til ham. Han var politisk aktiv og medstifter af Deutsche Fortschrittspartei, et yderst liberalt parti. 1880-93 var han medlem af den tyske rigsdag, ofte i opposition til Bismarck. Han grundlagde i 1847 det videnskabelige tidsskrift Virchows Archiv.