• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Synålejomfruen

Oprindelig forfatter NEng Seneste forfatter Redaktionen

Synålejomfruen udviklede fra 14-års-alderen et broget sygdomsbillede med bl.a. kramper og vandladningsforstyrrelser. Da hun var 26 år, fik hun stærke smerter i underlivet, hvor hendes læge, J.D. Herholdt, følte en stor, hård, øm knude. Han foretog et dybt indsnit i huden (øverst) og fremdrog et hårdt fremmedlegeme, som viste sig at være en synål (nederst). I de følgende seks år måtte Herholdt fjerne hundredvis af synåle, indtil det ved observation blev opdaget, at hun selv anbragte dem under huden.

Synålejomfruen udviklede fra 14-års-alderen et broget sygdomsbillede med bl.a. kramper og vandladningsforstyrrelser. Da hun var 26 år, fik hun stærke smerter i underlivet, hvor hendes læge, J.D. Herholdt, følte en stor, hård, øm knude. Han foretog et dybt indsnit i huden (øverst) og fremdrog et hårdt fremmedlegeme, som viste sig at være en synål (nederst). I de følgende seks år måtte Herholdt fjerne hundredvis af synåle, indtil det ved observation blev opdaget, at hun selv anbragte dem under huden.

Synålejomfruen, egl. Rachel Hertz, 1793-1841, københavnsk kvinde, der vakte international opmærksomhed ved kirurgen Johan Daniel Herholdts beskrivelse i 1822 af de hundredvis af synåle, han fjernede fra hævelser, bl.a. på hendes mavehud. Herholdt antog, at hun havde slugt dem. Desuden havde hun siden 1808 frembudt flere andre uforklarlige symptomer, bl.a. krampe, lammelse, periodevis bevidstløshed og stumhed samt gennem halvandet år behov for daglig tømning af urinblæren med kateter, hvorfor Herholdt så sig nødsaget til at overflytte hende til Det Kongelige Frederiks Hospital i perioden 1822-25.

Uddrag fra Herholdts dagbog, indskrevet efter en operation: "Opdagede der et smalt, haardt, Fremmed Legeme, som, da det med Pincetten var trukket ud, befandtes at være en sort oxyderet Synaal".

Herholdt udskar gennem årene i alt 389 synåle. Ved udspejdning gennem et hul i døren til hendes værelse blev det til sidst klart, at hun førte Herholdt bag lyset og selv havde anbragt nålene. Herefter svandt alle symptomer.

Herholdt udgav i 1826 en redegørelse for sagens rette sammenhæng med uddrag af sin dagbog om forløbet. Sygdomsbilledet blev opfattet som simpelt bedrageri og forekom uforståeligt med datidens psykiatriske viden, men ville med nutidig terminologi blive betegnet Münchhausen-syndrom eller patomimi. Symptomerne var i begyndelsen formentlig af ubevidst neurotisk karakter pga. ulykkelige familieforhold, men fik siden præg af simulation, sandsynligvis stimuleret af den interesse, de vakte hos den godtroende Herholdt.

    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Synålejomfruen Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik