Faktaboks

Vilhelm Møller-Christensen
Født
1903
Død
1988

Vilhelm Møller-Christensen var en dansk læge og medicinalhistoriker. Han var professor i medicinens historie ved Københavns Universitet 1964-1973 efter at have været praktiserende læge 1932-1956. Hans disputats fra 1938 var en udredning af pincettens historie.

Efter udgravning af Æbelholt Kloster og Sankt Jørgensgården i Næstved grundlagde han en samling af skeletter med følger efter spedalskhed (lepra) og påpegede de karakteristiske forandringer. Hans fremtrædende internationale position inden for skeletarkæologi førte i 1973 til, at Medicinsk-historisk Museums (nu Medicinsk Museion) samling af lepraskeletter i København fik status som WHO-institut med Møller-Christensen som leder.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig