Faktaboks

Chr. A. Th. Billroth

Christian Albert Theodor Billroth

Født
1829
Død
1894

Chr. A. Th. Billroth var en tysk kirurg. Efter nogle års virke ved Langenbecks klinik i Berlin blev han i 1859 professor i Zürich og i 1867 i Wien. Billroth blev i samtiden kendt for at have mod til også at publicere dårlige resultater. Hans navn er knyttet til den endnu anvendte operationsmetode ved mavesår og mavekræft; ved Billroths operation fjernes den nederste, syreproducerende del af mavesækken.

Billroth var en nær ven af komponisten Johannes Brahms, som bl.a. tilegnede ham sine to første strygekvartetter (opus 51) fra 1873.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig