Henrik Kehlet

Henrik Kehlet er født på Frederiksberg. Han blev læge i 1968, dr.med. i 1997 og professor ved Københavns Universitet i 1991. I 1986 blev han overlæge ved Kirurgisk Gastroenterologisk afdeling på Hvidovre Hospital, og siden 2004 har han været chef for Enheden for kirurgisk patofysiologi på Rigshospitalet.

Henrik Kehlet har fra første færd forsket i optimering af det kirurgiske forløb for patienterne, med det formål at patienten kunne komme hurtigt og risikofrit tilbage til normalt funktionsniveau. Kehlet har stået i spidsen for talrige store forskergrupper i Danmark og internationalt, og han har initieret forskning og indført de optimerede forløb med kort indlæggelse og færre komplikationer for patienterne på mange afdelinger i Danmark og globalt.

Henrik Kehlet har skrevet over 1.000 videnskabelige artikler, og han er anerkendt verden over for at tage udgangspunkt i patienternes behov.

Henrik Kehlets forskning har omfattet mekanismerne bag kroppens reaktion i forbindelse med bedøvelse, operation og tiden efter operationen, inklusive forskning i smerte under og efter operation. Formålet har været at udvikle en mini-invasiv kirurgi med så små og skånsomme kirurgiske indgreb som muligt for at gavne patientens forløb. I den forbindelse har han interesseret sig for bedre brug af bedøvelse, inklusive rygmarvs- og lokalbedøvelse, samt smertebehandling efter operationen uden morfin, men med kombination af andre mildere smertestillende midler. Det giver mindre ubehag, skader og følgesygdomme efter operation.

Han har desuden været optaget af tidlig mobilisering, dvs. at patienten skal ud af sengen med det samme og have noget at spise. Derved formindskes patientens risiko for blodpropper og problemer med lungerne. Samtidig har han sat fokus på den kirurgiske stressrespons, der er kroppens svar på skaden ved kirurgi, og som kommer til udtryk i en betændelsesreaktion og nerveskade. Stressresponsen kan minimeres med medicin, der hæmmer betændelses- og smertereaktion. Ved skånsom kirurgi bliver patienternes træthed efter operation også mindre.

Samlet har Henrik Kehlets forskning medført, at den enkelte patient kommer nemmere og hurtigere gennem operation og tilbage til normale forhold, og ikke mindst at patientens risiko for følgesygdomme og skader er blevet reduceret med 50-70 %.

Kehlets forskningsbaserede paradigmeskifte for den kirurgiske behandling har effektiviseret hospitalsvæsenet globalt og medført besparelser for milliarder, fordi patienterne nu er indlagt i meget kort tid, og hurtigt kan komme hjem uden følgesygdomme. Kvaliteten for patienterne er samtidig forbedret markant. Det gælder for al kirurgi og er videnskabeligt dokumenteret for:

• Tarmkræftkirurgi
• Brystkræftkirurgi
• Urinvejskirurgi
• Gynækologisk/underlivskræftkirurgi
• Fedmekirurgi
• Leverkirurgi
• Lungekræftkirurgi
• Hofte- og knæprotesekirurgi

Fra starten af sin karriere har Kehlet ønsket at gøre operationsforløbene så skånsomme som muligt. Han har udviklet ideerne til, hvordan det kunne gøres, lavet hypoteserne og testet dem på patienter i klinisk forskning. Når de nye ideer virkede, har han arbejdet på at indføre metoderne i den kliniske hverdag på de kirurgiske afdelinger og afdelinger for bedøvelse i Danmark og verden over. Denne mangeårige indsats fra forskning til klinisk praksis er skabt af samme forsker og fagperson, og det er usædvanligt ligesom hans globale betydning.

Henrik Kehlet er gift med billedkunstneren Susanne Aamund (f. 1943).

Henrik Kehlet er æresdoktor ved flere universiteter og æresmedlem af en række af verdens mest anerkendte lægevidenskabelige selskaber. Han har holdt forelæsninger verden over. Han er bl.a. hædret med Novo Nordisk Prisen i 1996, Marie og August Krogh Prisen i 2000, den spanske Gimbernat-pris i 2007, den tyske Fritz-Erler-prisen i 2009, Kirsten og Freddy Johansens kliniske forskerpris i 2011, The American Society of Anaesthesiologists Excellence in Research Award i 2014 og den britiske BJS Society Award i 2023.