Jørgen Lehmann, 1898-1989, dansk-svensk læge og biokemiker; søn af Edvard Lehmann. Lehmann voksede op i Danmark, men hans lægeuddannelse og disputats var svensk. Han var 1937-38 den første professor i biokemi ved Aarhus Universitet og 1938-63 leder af klinisk-kemisk afdeling, Sahlgrenska Sjukhuset, Göteborg. I 1938 studerede han blødersygdommen hos kvæg og påviste dens forbindelse med indholdet af kumarin i kløver. I 1941 indførte han antikoagulationsbehandling af blodpropper med det kumarinlignende lægemiddel dikumarol. Han har desuden indført lægemidlet paraaminosalicylsyre (PAS) i tuberkulosebehandlingen.
Jørgen Lehmann
Faktaboks
Jørgen Lehmann
- Født
- 1898
- Død
- 1989
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.