Faktaboks

Ole Chievitz
Født
26. oktober 1883, København
Død
26. december 1946, København
Ole Chievitz
Ole Chievitz fotograferet i 1945.
Ole Chievitz
Af /Ritzau Scanpix.

Ole Chievitz var en dansk kirurg. Han var elev af Th. Rovsing.

I 1921 blev Chievitz overkirurg ved Finseninstituttet, hvor han navnlig varetog den kirurgiske behandling af tuberkulose og kræft; fra 1939 var han professor ved Københavns Universitet. I 1918 og under Vinterkrigen 1939-1940 var han krigskirurg i Finland.

Modstandsmanden Ole Chievitz

Under 2. Verdenskrig og den tyske besættelse af Danmark deltog Chievitz i det danske illegale arbejde, først som medstifter af Frit Danmark, senere i tilknytning til den illegale organisation Ringen. Han sad fængslet i 1942-1943. Under opholdet i Vestre Fængsel forfattede han En Oversigt over den totalitære Krigs Kirurgi. I årene 1944-1945 var han medlem af Danmarks Frihedsråd.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig