Neuroradiologi er et medicinsk specialområde, der fokuserer på at diagnosticere og behandle sygdomme i centralnervesystemet, hovedet, halsen og rygsøjlen ved hjælp af radiologiske metoder som røntgenundersøgelse, CT-scanning og MR-undersøgelse.

Faktaboks

Etymologi

Ordet kommer af neuro- 'vedr. nerve eller nervesystem', latin radius ‘stråle’ og græsk logos ‘lære’.

De radiologiske teknikker giver mulighed for at visualisere hjernens og rygmarvens væv og identificere problemer som tumorer, betændelsestilstande eller væskeansamlinger. CT-scanning er særligt nyttig til hurtigt at afgøre årsagen til slagtilfælde (apopleksi) og påvise skader som kraniebrud, blødninger og vævsbeskadigelse, mens MR-undersøgelser kan afsløre degenerative eller destruktive ændringer i hjernen eller rygmarven som fx multipel sklerose.

Historie

Neuroradiologi begyndte sin udvikling i starten af 1900-tallet med brugen af røntgenbilleder til diagnosticering af hjernetumorer. Senere blev metoder som hjernepustning (pneumoencephalografi), myelografi og arteriografi introduceret, der benyttede sig af kontrastmidler. CT og MR revolutionerede feltet, idet de tilbød detaljerede anatomiske og funktionelle billeder af hjernen og rygmarven.

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig