Røntgenundersøgelse (Røntgenapparatur - Røntgenrøret), er en lufttom glaskolbe indesluttet i en solid metalkappe og udformet som en diode, der er tilsluttet en høj jævnspænding. Den negative elektrode (katoden) er en glødetråd med en fokuseringsanordning, mens den positive elektrode (anoden) er en massiv wolframskive. De elektroner, som glødetråden udsender, accelereres af højspændingen i en smal stråle mod anoden, hvor de opbremses i metallets overflade. Elektronernes energi omdannes herved bl.a. til røntgenstråling med et spektrum, hvis mest kortbølgede del slippes ud af røntgenrøret gennem et aluminiumsvindue i metalkappen. Spændingen på røntgenrøret, som normalt kan varieres mellem 25.000 og 150.000 V, bestemmer røntgenstrålingens gennemtrængningsevne (hårdhedsgrad), mens strømstyrken, der kan varieres mellem 10 og 600 mA ved variation af strømmen i glødetråden, bestemmer strålingens intensitet.