Hjerteklapbetændelse, endocarditis, betændelse af hjertets indre hinde (endokardiet) på hjerteklapperne eller på medfødte, abnorme huller i hjertet (se medfødte sygdomme (hjerte)).

Betændelsen forårsages i reglen af bakterier, hyppigst af streptokokker og stafylokokker; disse findes ofte som en naturlig bakteriebestand i mundhulen, luftvejene, tarmen og urinvejene, hvorfra der kan ske en massiv udstrømning af bakterier i blodbanen; her sætter de sig fast på en beskadiget hjerteklap eller på en misdannelse. Sammen med blodplader udfælder bakterierne sig som små klumper (vegetationer). Disse beskadiger det væv, de sidder på; desuden kan de løsne sig og som betændte blodpropper (embolier) spredes med blodstrømmen overalt i kroppen.

Sygdommen er i knap 50 % af tilfældene udløst af indgreb i de regioner, hvor bakterierne findes, fx under tandudtrækning, kraftig tandrensning, operationer i mundhulen og under indgreb i tarmen eller urinvejene.

Betændelsen findes oftest på de venstresidige hjerteklapper (mitral- og aortaklap). Stiknarkomaner, der bruger urene sprøjter eller kanyler, får betændelse på de højresidige klapper (oftest trikuspidalklap, sjældnere pulmonalklap).

En streptokoksygdom kan desuden medføre gigtfeber, der kan forårsage både endocarditis, hjertesæk- og hjertemuskelbetændelse, som fremkommer som en immunologisk reaktion uden tilstedeværelse af bakterier i hjertet.

Symptomer

Symptomerne er feber, træthed, madlede, vægttab og blodmangel; hertil kommer symptomerne fra eventuelle blodpropper (fx lammelser, blindhed, brystsmerter osv.). Ved beskadigelse af en hjerteklap opstår der utæthed, der kan medføre hjertesvigt (kortåndethed og væskeophobning).

Ubehandlet medfører hjerteklapbetændelse døden i løbet af få måneder på grund af hjertesvigt eller som følge af blodpropper. Et voldsomt forløb med død efter timer eller dage ses dog også.

Diagnose

Diagnosen er svær at stille og må mistænkes ved uforklarlig langvarig feber, især hos patienter med hjerteklapfejl, medfødte hjertesygdomme eller kunstige hjerteklapper og hos narkomaner.

Diagnosen stilles ved dyrkning af bakterier fra blodprøver og ved ekkokardiografi, hvor man kan se vegetationerne. Behandlingen kræver omgående indlæggelse og indsprøjtning i blodbanen af antibiotika daglig i 4-6 uger; ofte er det nødvendigt at udskifte den ødelagte klap ved en akut hjerteoperation.

Hjerteklapbetændelse bør forebygges hos de udsatte grupper ved indtagelse af antibiotika umiddelbart forud for indgreb, der vides at kunne medføre hjerteklapbetændelse, fx hos tandlægen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig