.

Hjertestop, hjerteslag, pludselig opstået ophør af hjertets pumpefunktion, der medfører døden i løbet af 4-6 minutter, medmindre legemstemperaturen er væsentlig nedsat. Symptomerne er brat indsættende bevidsthedstab, ophør af åndedrættet og manglende puls, hvilket bedst føles på halsen eller i lysken.

Årsagen er oftest alvorlig hjertesygdom, fx akut myokardieinfarkt pga. blodprop (se hjertekransåresygdomme), men kan også være akut iltmangel pga. fremmedlegeme i luftvejene, elulykke, drukning eller forgiftning.

Hjertestop pga. hjertesygdom er oftest led i hjerterytmeforstyrrelse, fx ventrikelflimren, men i enkelte tilfælde pumper hjertet ikke, selvom der ikke kan påvises rytmeforstyrrelser.

Behandlingen skal indledes hurtigst muligt (se førstehjælp), bl.a. ved at give et par knytnæveslag på brystet med påfølgende hjertemassage, og der tilkaldes ambulance. Hvis denne medbringer det nødvendige udstyr, kan der gives elektrisk stød på brystet med en hjertestarter (defibrillator). Desuden anvendes behandling med forskellige lægemidler.

Ved hjertestop på sygehus er overlevelsen 50-70%; hjerneskade er sjælden. Uden for sygehus er overlevelsen væsentlig lavere og risikoen for varig hjerneskade betydelig, medmindre genoplivningsforsøg udføres af trænede personer.

Sprogligt er fænomenet noget af en udfordring for mange, idet et hjerteslag også er betegnelsen for ét af de slag, hjertet slår mens og så længe, man er i live (efter hjertedødskriteriet, nu afløst af hjernedødskriteriet), hjerteanfaldet er selve hændelsesforløbet, mens hjertestoppet er øjeblikket, hvor hjertet holder op med, stopper med, at slå.

At sproget indeholder paradokser, viser sig fx ved, at det er dét, at hjertet slår, der holder én i live, mens et hjerteslag kan slå én ihjel.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig