Hjerteklapbetændelse, endocarditis, betændelse af hjertets indre hinde (endokardiet) på hjerteklapperne eller på medfødte, abnorme huller i hjertet (se medfødte sygdomme (hjerte)).
Betændelsen forårsages i reglen af bakterier, hyppigst af streptokokker og stafylokokker; disse findes ofte som en naturlig bakteriebestand i mundhulen, luftvejene, tarmen og urinvejene, hvorfra der kan ske en massiv udstrømning af bakterier i blodbanen; her sætter de sig fast på en beskadiget hjerteklap eller på en misdannelse. Sammen med blodplader udfælder bakterierne sig som små klumper (vegetationer). Disse beskadiger det væv, de sidder på; desuden kan de løsne sig og som betændte blodpropper (embolier) spredes med blodstrømmen overalt i kroppen.
Sygdommen er i knap 50 % af tilfældene udløst af indgreb i de regioner, hvor bakterierne findes, fx under tandudtrækning, kraftig tandrensning, operationer i mundhulen og under indgreb i tarmen eller urinvejene.
Betændelsen findes oftest på de venstresidige hjerteklapper (mitral- og aortaklap). Stiknarkomaner, der bruger urene sprøjter eller kanyler, får betændelse på de højresidige klapper (oftest trikuspidalklap, sjældnere pulmonalklap).
En streptokoksygdom kan desuden medføre gigtfeber, der kan forårsage både endocarditis, hjertesæk- og hjertemuskelbetændelse, som fremkommer som en immunologisk reaktion uden tilstedeværelse af bakterier i hjertet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.