Hjertemuskelsygdom, kardiomyopati, kronisk sygdom i selve hjertemuskulaturen af ukendt årsag. Diagnosen kræver således udelukkelse af anden form for hjertesygdom. Man skelner mellem tre typer:

Hypertrofisk hjertemuskelsygdom, hvor hjertemusklen er blevet for tyk, således at hjertekamrene ikke kan slappe tilstrækkeligt af. Af og til danner den tykke hjerteskillevæg en muskulær forsnævring lige under aortaklappen.

Dilateret hjertemuskelsygdom, hvor hjertemusklen er slap, og hjertekamrene er udvidede med nedsat evne til sammentrækning.

Restriktiv hjertemuskelsygdom, hvor hjertemusklen er stiv og ueftergivelig, men som regel ikke fortykket.

Ved alle typer er hjertet i reglen forstørret, og kortåndethed ved anstrengelse er første symptom. Ved hypertrofisk hjertemuskelsygdom kan der tillige optræde hjertesmerter (angina pectoris), besvimelser ved anstrengelse og rytmeforstyrrelser, som bl.a. kan medføre pludselig død. Ved dilateret hjertemuskelsygdom ses også rytmeforstyrrelser, især atrieflimren, og der er betydelig risiko for blodpropper (embolier). Ved restriktiv hjertemuskelsygdom ligner symptomerne dem, der ses ved kronisk hjertehindebetændelse. Efterhånden kommer der ved alle typer tegn på venstre- og højresidigt hjertesvigt. Ekkokardiografi er væsentlig for diagnosen.

Hjertesvigt behandles på gængs måde med lægemidler, dog ikke med digoxin eller ACE-hæmmer ved hypertrofisk hjertemuskelsygdom. Ved denne kan en betablokker eller calciumblokker medføre, at hjertemusklen bedre kan slappe af. En forsnævring under aortaklappen kan fjernes operativt. Hjertetransplantation kan blive aktuel i slutstadiet ved alle typer.

Specifikke myokardiesygdomme ligner hjertemuskelsygdom, men har en påviselig årsag. Hjertemuskulaturen kan have været udsat for betændelse (hjertemuskelbetændelse), forgiftning (fx langvarigt alkoholforbrug) eller anden form for beskadigelse (fx røntgenbestråling eller lægemidler). Hjertemuskulaturen kan også være sæde for aflejringer (fx af jern, amyloid, kulhydrater eller fedt), og den kan svækkes ved visse bindevævssygdomme og nervesygdomme, fx muskelsvind. Desuden kan der optræde hjertemuskelsvækkelse i slutningen af eller lige efter en graviditet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig