Lungeødem er udsivning af væske fra de mindste blodårer i det perifere lungekredsløb (kapillærnettet) og ud i lungevævet. Betegnelsen lungeødem bruges sædvanligvis, når graden af den væske, der siver ud (pleuravæske) i vævet giver patienten alvorlige vejrtrækningsproblemer. Tilstanden er livstruende, og kræver øjeblikkelig behandling.
Der kan være forskellige årsager til lungeødem, men den hyppigste årsag er hjertesvigt.
Den hyppigste årsag til lungeødem er svigtende pumpeevne i venstre hjertehalvdel, ofte i forbindelse med akut hjerteinfarkt. Andre årsager til hjertesvigt, som kan føre til lungeødem, er rytmeforstyrrelser i hjertet, defekte hjerteklapper, vedvarende forhøjet blodtryk eller en generel svækkelse af hjertemuskulaturen (kardiomyopati).
Lungeødem kan også være forårsaget af indånding af giftige gasser, fx klorgas, fosgen (benyttet som kampgas under 1. Verdenskrig) og metylisocyanat.
Lungeødem ses af og til også i forbindelse med hjerneskader, blødninger, blodpropper i hjernen eller kraftige epileptiske anfald, såkaldt neurogent lungeødem. Neurogent lungeødem opstår sandsynligt som følge af trykforandringer i lungekredsløbet.
Lungeødem kan også opstå ved hurtig opstigning fra havniveau til store højder. Endvidere kan lungeødem ses ved for stor tilførsel af intravenøs væske, ved ekstremt lavt proteinindhold i blodet og efter hurtig tapning af store mængder luft eller væske fra brysthulen (pleurahulen).
Ved lungeødem er åndenød det hyppigste symptom. Der kan forekomme skummende opspyt, eventuelt med let blodtilblanding og blåfarvede læber. Væsken i alveolerne hæmmer iltoptagelsen og fører til lavt iltindhold i blodet (hypoksæmi).
Ved lungeødem vil et røntgenbillede af lungerne vise udbredte fortætninger. Der vil forekomme knitrelyde over alle lungeafsnit, når der lyttes med et stetoskop. Dette kombineret med andre symptomer på lungeødem er sædvanligvis grundlag nok til at starte behandling, som er afhængig af sygdommen, der ligger til grund for lungeødemmet.
Lungeødem er hyppigst forårsaget af hjertesvigt, og i dette tilfælde gives ilt og lægemidlet nitroglyserin, som reducerer trykket i lungekredsløbet. Ofte gives også morfin og vanddrivende lægemidler. Endvidere bruges en enkel form for overtryksbehandling med CPAP (continuous positive airway pressura), som er en ventilationsbehandling, der gives via en ansigtsmaske. Hvis disse tiltag ikke er effektive nok, kan patienten eventuelt lægges i respirator.
Ved neurogent lungeødem er det også nødvendigt med overtrykventilation.
Ved lungeødem udløst af ophold i store højder over havniveau, skal patienten transporteres ned til et lavere niveau. Nogle hundreder meters nedstigning kan være nok til at vende tilstanden. Patienten skal have ilttilførsel, og det kan være nødvendigt at anvende transportable overtrykkamre, som patienten kan lægges i, indtil nedstigning kan iværksættes. Herefter opstartes medicinsk behandling.
Ved lungeødem udløst af giftige gasser, vil der udover iltbehandling ofte også forsøges behandling med kortisonlignende præparater i store doser.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.