endokrinologi (Mave-tarm-kanalens endokrinologi)

Efter opdagelsen af tolvfingertarmens hormon sekretin i 1902 har det vist sig, at der i mave-tarm-kanalens slimhinde findes endokrine celler, der danner mere end 15 forskellige hormoner, som alle bidrager til reguleringen af fordøjelsen ved at påvirke tarmbevægelserne og dannelsen af fordøjelsessafter. De bedst kendte hormoner er sekretin, gastrin, cholecystokinin, tarmglukagon og somatostatin. De mange hormoner og endokrine celler gør mave-tarm-kanalen til kroppens største endokrine organ. Siden 1975 har man desuden fundet mave-tarm-hormoner i andre organer, først og fremmest i hjernen, hvor hormonerne dannes i nervecellerne. Mave-tarm-hormonerne har således vist sig at være generelle signalstoffer, hvorfor de også ofte betegnes regulatoriske peptider, da de af struktur er polypeptider med mindre end 50 aminosyrer. Hormonerne kan forekomme i forøget mængde i blodet ved visse sygdomme. Ved selv meget små svulster i bugspytkirtlen eller tolvfingertarmen (gastrinom eller Zollinger-Ellisons syndrom efter de amerikanske kirurger R. Zollinger (f. 1903) og E. Ellison (1918-70)) findes forøget dannelse af gastrin. Ved små svulster i tyndtarmen (karcinoid syndrom) findes forøget dannelse af bl.a. serotonin.