mavekatar

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

mavekatar, gastritis, betændelsesforandringer i mavesækkens slimhinde. Mavekatar er et hyppigt fund ved mikroskopisk undersøgelse af en vævsprøve (biopsi), som tages fra mavesækkens slimhinde i forbindelse med mavekikkertundersøgelse (gastroskopi). Den almindeligste årsag til mavekatar er infektion med bakterien Helicobacter pylori, som fremkalder en kronisk, ofte livslang betændelse i mavesækkens slimhinde. Denne mavekatar medfører som regel ingen symptomer, men hos ca. 15% af de inficerede personer fører den til udvikling af mavesår. Den kroniske mavekatar medfører i nogle tilfælde øget produktion af mavesyre, i andre tilfælde nedsat produktion og udtynding af slimhinden (atrofisk gastritis), som kan fremkalde perniciøs anæmi og være et forstadium til mavesækkræft. Årsagen til denne variation i den kroniske mavekatars sygdomsbillede er ikke kendt, men kan bero på forskelle i bakteriernes produktion af bakteriegift (toksin) og i den inficerede persons immunologiske reaktion på infektionen. En mere akut form for overfladisk, sårdannende mavekatar (akut erosiv gastritis) opstår ved indtagelse af alkohol eller visse lægemidler, især acetylsalicylsyre og lignende stoffer (NSAID, se gigt (lægemidler)). Denne type mavekatar kan medføre mavesmerter og blødning.

Betegnelsen mavekatar bruges ofte som symptomdiagnose ved smerter eller ubehag udgående fra mavesækken eller den øverste del af maveregionen; hvis de beskrevne slimhindeforandringer ikke er påvist, er den rette betegnelse for disse symptomer dyspepsi.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
01/02/2009
Oprindelig forfatter
SRune
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki