Øjenmuskelforstyrrelse, sygdom i de ydre øjenmuskler eller i de nerver, der aktiverer dem. De ydre øjenmuskler bevæger øjnene og løfter øjenlågene. Deres nerveforsyning styrer og koordinerer øjenbevægelserne, hvorved synsakserne holdes parallelle; hertil bidrager også en overordnet styring fra centre i hjernen. Ved sygdom i øjenmusklerne og deres nerver forekommer dobbeltsyn og i nogle tilfælde nedhængende øvre øjenlåg (ptose).
De øjenstyrende muskler kan medinddrages i nogle sjældne muskelsvindsygdomme, hvorved ptosen kan blive så udtalt, at pupillen dækkes, og synet hæmmes. Ptose forekommer hyppigt ved myastenia gravis sammen med ofte lunefuldt varierende øjenmuskellammelser. Ved forhøjet stofskifte (se skjoldbruskkirtelsygdomme) kan hævelse af musklerne og bindevævet i øjenhulerne give fremstående øjne (eksoftalmus) og indskrænket øjenbevægelighed.
Hjernenerverne 3 (nervus oculomotorius), 4 (n. trochlearis) og 6 (n. abducens) er øjets bevægenerver; 3. hjernenerve sørger tillige for, at øjenlåget løftes, og pupillen mindskes. Traume, tryk eller betændelse (se nervebetændelse) af en eller flere af disse nerver lammer øjenbevægelserne delvis eller helt; sygdom i 3. hjernenerve kan medføre ptose og forstørret pupil på den lammede side.
Ved sygdomme i de hjernecentre, der styrer øjenbevægelserne, fx hjerneblodprop, kan der være problemer med at føre blikket i en bestemt retning (blikparese).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.