epilepsi (børneepilepsi)

Epilepsi (børneepilepsi), De mange epilepsiformer (syndromer) hos børn er stærkt aldersafhængige. Efter fødslen ses arvelig og ikke-arvelig godartet spædbørneepilepsi, i ca. seksmånedersalderen infantile spasmer (Salaamkramper), i skolealderen absencer. Hos unge ses epilepsi udgående fra tindingelappen. I alle aldre ses generelle krampeanfald og refleksepilepsi, dvs. anfald provokeret af flimmerlys (diskotek, sol, tv), lyde (støj, musik) eller tankevirksomhed (læsning, opgaveløsning, beslutningstagning). Både symptomer, varighed, forløb, fremtidsudsigter, undersøgelsesprogram og valg af lægemiddel ved behandling afhænger af epilepsiformen. Nogle former er helt godartede og forsvinder uden men; andre er livslange, måske invaliderende.

Børneepilepsi kan skyldes arvelige faktorer, medfødte sygdomme i hjernen (bl.a. tuberøs sklerose og neurofibromatose), vand i hovedet (hydrocefalus), for tidlig fødsel (se børn (for tidligt fødte børn)), vanskelig fødsel med iltmangel eller hjerneblødning, se fødsel (fosterlæsioner), hjernebetændelse eller meningitis, men kun sjældent hjernesvulst. Hos mange børn er årsagen ukendt.

Børneepilepsi behandles ofte i to eller flere år med lægemidler. Enkelte børn kan have brug for neurokirurgisk behandling. Lette, godartede former kræver ikke behandling. Børn med epilepsi bør leve et normalt liv uden overbeskyttelse og restriktioner. Al omgang med vand uden opsyn (karbad, badning, sejlsport) bør dog undgås.

Børneepilepsi forveksles ofte med feberkrampe, besvimelse, migræne, mareridt, affektkramper, tics, Gilles de la Tourettes syndrom, simulation, hyperventilation, lavt blodsukker (hypoglykæmi) og hjertesygdomme. Se også infantile spasmer.

Læs mere om epilepsi.