Epilepsi (psykiatriske symptomer ved epilepsi), I opvågningsfasen efter et krampeanfald kan der kortvarigt være manglende orientering med hallucinationer og vrangforestillinger. En sådan tilstand med bevidsthedsændring kan også optræde uden forudgående krampeanfald og være af længere varighed (epileptisk tågetilstand), hvorunder der kan foretages handlinger, som kan føre til retslig tiltale. Eftersom tilstanden bedømmes som sindssygelig (psykotisk), kan den pågældende i stedet for almindelig straf blive idømt psykiatrisk behandling (se behandlingsdom).

Ved langvarig og utilstrækkeligt behandlet epilepsi kan der i sjældne tilfælde udvikles en egentlig sindssygdom præget af udtalte stemningssvingninger eller vrangforestillinger. Hvis epilepsien skyldes sygdom i hjernens tindingelap, kan tilstanden ligne skizofreni.

Læs mere om epilepsi.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig