Klohånd, karakteristisk fejlstilling af fingrene pga. lammelse af de små håndmuskler. Alle fingre undtagen tommelfingeren bliver overstrakte i grundleddene, samtidig med at de bøjes i mellem- og yderleddene, og håndens gribefunktion hæmmes. Klohånd opstår især ved lammelse af albuebensnerven (nervus ulnaris) og ved muskeldystrofi.