søvnforstyrrelser

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

søvnforstyrrelser, forstyrrelser af den normale søvn, enten i form af for lidt (insomni), for meget (hypersomni) eller forkert søvn (parasomni).

Søvnløshed (insomni) er oplevelsen af at sove for lidt, skønt man har mulighed for at sove, og samtidig føle sig påvirket af den manglende søvn i dagtiden. Søvnløshed kan inddeles efter varighed, type (indsovningsbesvær, gennemsovningsbesvær eller tidlig morgenopvågning) eller årsag. Årsagerne er hos 90% psykologiske eller psykiatriske. Den situationsbetingede søvnløshed har næsten alle oplevet. Hvis den ikke forsvinder i løbet af meget få dage, kan den overgå til kronisk, indlært søvnløshed, hvorved man pga. psykologisk betingning ikke kan sove. Overaktivering i centralnervesystemet er den enkle forklaring.

Hos 20% af alle forekommer lettere, periodevise forstyrrelser, hos 10% middelsvær til svær kronisk forstyrrelse med stærk overrepræsentation blandt ældre kvinder. Behandlingen bør sættes ind tidligt og primært rette sig mod årsagen, hvis den kan findes, og sekundært mod selve symptomet for at undgå, at problemet bliver kronisk. Sovemidler er effektive og virker ved en generel dæmpning af en stor del af hjernens nerveceller, men bør kun bruges i kortere tid. Ved kronisk søvnløshed bør omhyggelig rådgivning, psykologisk behandling og adfærdsbehandling anvendes. Brug af stimulerende drikke som kaffe og koffeinholdige drikke bør undgås. Ligeledes har rygning og alkohol negativ indflydelse på søvnen.

Sygelig søvnighed (hypersomni) er konstant forekommende søvnighed eller pludseligt indsættende, uimodståelige søvnanfald og kan skyldes psykiatrisk eller legemlig sygdom, stofmisbrug eller forgiftning. Udtalt søvnighed om dagen kan skyldes natlige anfald af søvnapnø. Narkolepsi er en særlig form for sygelig søvnighed med anfaldsvis søvntrang.

Andre søvnforstyrrelser (parasomni) udgøres af mange forskelligartede adfærdsforstyrrelser pga. manglende opvågning fra den dybe søvn. Mest almindelig er talen i søvne, tænderskæren og søvngængeri (somnambulisme), hvorunder søvngængeren under dyb søvn kan gå omkring trods nedsat reaktionsevne og famlende bevægelser. Ved opvågning er der manglende erindring om det passerede. En særlig søvnforstyrrelse i form af natlige skrækanfald (pavor nocturnus) forekommer kun hos børn, som uden at blive rigtig vågne virker angste og skriger voldsomt. Hvis barnet vækkes helt, har det ingen erindring om drømme eller oplevelser.

Årsagen til parasomni er ikke kendt og fremkommer ikke som tidligere antaget pga. psykisk belastning. Natlig sengevædning (enuresis nocturna) skyldes oftest en manglende hormonel nedsættelse af urindannelsen.

Døgnrytmeforstyrrelse er en konflikt mellem den biologiske døgnrytme betinget af hjernens indre ur og det astronomiske døgn. Forstyrrelsen ses ved jetlag pga. krydsning af flere tidszoner og ved skifteholdsarbejde. Kronisk og meget invaliderende er det forsinkede søvnfasesyndrom, som sandsynligvis fremkommer pga. en biologisk døgnrytme på 26-30 timer. Døgnrytmeforstyrrelse kan behandles med lys eller melatonin.

Diagnostikken af søvnforstyrrelser varetages ofte i søvnlaboratorier knyttet til sygehusenes neurologiske og klinisk-neurofysiologiske afdelinger, hvor der under søvn foretages samtidig undersøgelse af den elektriske hjerneaktivitet (elektroencefalografi), registrering af øjenbevægelserne (elektronystagmografi), hjerte- og åndedrætsaktivitet, blodets iltmætning m.m. Den samlede undersøgelse betegnes polysomnografi.

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
02/02/2009
Oprindelige forfattere
GW
02/02/2009
OTha
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki