Allergenerne ved T-lymfocyt-medieret kontakteksemer (allergisk kontaktdermatitis, type IV hypersensitivitet) er sædvanligvis små molekyler (under 800 Da) fra metaller, syntetiske kemikalier, eller naturlige stoffer – ofte fra planter – der fungerer som inkomplette allergener, også kaldet haptener.
Af og til bliver disse lavmolekylære stoffer (haptener) allergene på grund af ændringer før hapteniseringen. Eksempelvis bliver stoffet urushiol i den allergene amerikanske plante poison ivy oxideret i huden, når planten berøres, og danner det reaktive molekyle quinon, som så reagerer med hudens proteiner og danner komplette allergener. Ved førstegangseksponering sker der ofte kun det immunologiske respons (sensibilisering), uden en reaktion i huden, men ved næste kontakt kommer der en stærk reaktion og blæredannelse i huden.
Det er naturligt at nævne, at når nogle haptener inducerer en autoimmun reaktion, er mekanismen meget som ved allergi. Det gælder fx blodtrykmedicinen hydralazin, som hos disponerede personer giver systemisk lupus erytomatose (SLE), når anæstesi-gassen halothan giver autoimmun hepatitis, og visse penicilliner kan inducere autoimmun hemolytisk anæmi.
Kemikalier, der giver kontaktallergi, har ikke på samme måder som protein-allergener en nomenklatur, men bliver gerne samlet i testbatterier, sammensatte efter hvilke stoffer man bliver udsat for i forskellige erhvervssituationer, udover et generelt testbatteri for alle. De erhverv det drejer sig om, kan være bagere og konditorer, metalarbejdere, køkkenarbejdere, oliearbejdere m.v.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.