Husstøvmiden Dermatophagoides pteronyssinus trives i vores boliger, bl.a. i sengen.

.

Husstøvmideallergi er en overfølsomhed for midearter, som overvejende findes i husstøv.

Slægten Dermatophagoides synes at have størst betydning. Husstøvmider er i Danmark den hyppigste årsag til indendørs allergisymptomer, især astma og høfeber, og støvallergi viser sig ofte at skyldes husstøvmider.

Ca. 10% af befolkningen har antistoffer af typen IgE mod disse mider. Allergenerne findes i stor koncentration i midernes afføringspartikler, som hvirvles op med støvet.

Miderne har optimale vækstforhold i sengemiljøet, hvor der ud over føde i form af hudskæl og hår også er en passende høj temperatur og fugtighed. Der kan også ses høj forekomst i gulvtæpper og polstrede møbler. Midevækst forhindres først og fremmest ved, at den indendørs luftfugtighed holdes lav i vintermånederne.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig